Sardinien -
den magiske Ø
Mellem Afrika, Spanien og Italien
Det er sensommer og klimaet er fantastisk på Sardinien. Vi skal ud på en eventyrlig rejse, hvor vi skal forkæle alle vore sanser, og blive beruset af den særlige magi der hersker på den oversete ø perle Sardinien.
6000 års historie har formet denne fantastiske ø, som ligger tættere på Afrika end på fastlandet Italien. Kulturer fra Tunesien, Spanien og Italien er mixet sammen til en spændende mangfoldighed af arkitektur, kunst og mad og drikke. Her er en enestående natur med høje grønne bjerge og hvide bounty strande, laguner med grotter og Italiensk /Catalanske byer med smalle gader og stor charme. På denne tur koncentrerer vi os om sydøens magi og hovedstaden Cagliari. Vi vil se de mest fantastiske strande, opleve vilde heste, Launeddas, Nuraghe-kulturen og møde spændende mennesker.
Nærvær - Samvær - Kultur - Bevægelse
Som dine rejseledere,sætter vi en ære i at være tilstede og nærværende. Vi ønsker at deltagerne, og det inkluderer os, opbygger vedkommende og nære relationer med hinanden. Vi er altid to rejseledere på vores ture, så den ene kan være tilstede mens den anden måske er optaget af planlægning. Vi er meget interesseret i mennesker og deres liv og beskæftiger os med muligheder og udvikling på hver vores måde.
Samværet er i fokus og helt essentielt på vores ture. Selvom vi bor på hotel, mødes vi hele tiden og er sammen til alle måltider. Vi oplever, spiser, synger, snakker, griner, vandrer og dyrker VÆREN sammen, fra morgen til aften. Selvfølgelig kan man altid trække sig tilbage og nyde lidt privat fred, men man kommer ikke til at være eller føle sig alene på vores ture. Alle deltagere tages vare på, udfra den enkeltes behov.
Kultur er en stor del af vores liv. Både den kultur vi bringer med os, den indbyrdes kultur vi har sammen, og den kultur der er omkring os i landsbyen og i landet. Vi medbringer sanghæfter og instrumenter og synger sammen hver dag på turen. Vi dyrker daglige rutiner og ritualer, som forbinder os og gør os stærke sammen. Vi fordyber os i øens mentalitet og hjerte.
Bevægelse er en vigtig del af turen. Både den fysiske og åndelige bevægelse. Vi starter gerne dagene med mulighed for en halv times yoga. Der vil dagligt være små vandre ture og anden form for bevægelse, som alle kan deltage i. Vi bevæges af stemninger, kulturen og hinanden.
Vi rejser med dig :
Torben Egeris
Sven Wortmann
Program:
Dag 1
Mødested:
Kastrup lufthavn
terminal 2
Vi mødes i Kastrup lufthavn i terminal 2. kl. 10.30 Her checker vi ind sammen. .
Herfra flyver vi til Olbia på nordøstkysten.
Vi kører hen til vores vidunderlige hotel i San Theodoro og indkvarterer os. Vi kan nå et havbad og slappe lidt af. Vi spiser aftensmad oo går til ro.
Dag 2
Vi vågner op tæt fra havet. 8.15 er der mulighed for morgengymnastik/yoga og et morgenbad i havet. Efter morgenmaden er der en samling hvor vi lærer hinanden at kende.
Vi holder middagspause og mødes igen kl. 16. Vi går en tur i nærområdet, og den lille by San Teodoro og ender med at spise på en god restaurant. Om aftenen mødes vi og synger sammen.
Dag 3
8.15 er der mulighed for morgengymnastik/yoga, havbad. Efter morgenmaden er der en lille samling med en sang. 10.30 kører vi til den nærliggende havn og sejler til Isola Tavolara. En enestående ø hvor vi vil gå tur og bade og opleve den særlige atmosfære.
Vi kommer hjem ved 16.30 tiden og kan slappe lidt af inden vi mødes til sang og aftensmad på hotellet
Dag 4
Efter morgenmaden tager vi afsted til Santa Cristina, et enestående helligt sted med Nuraghe landsby. Herfra drager vi videre til Giara plateauet hvor vi spiser frokost med hyrderne og gå en tur og ser vilde heste.
Vi kører det sidste stykke til Cagliari og indkvarteres på hotel Calamosca ved 18 tiden. Vi spiser aftensmad og går til ro.
Dag 5
8.15 er der mulighed for morgengymnastik/yoga. Efter morgenmaden er der en lille samling med en sang. Vi holder fri til kl. 15. Vi bruger nu resten af dagen på byen Cagliari. Guidet tur og tid på egen hånd og vi slutter af med et dejligt restaurant besøg på byens suverænt bedste fiskerestaurant.
Dag 6
8.15 er der mulighed for morgengymnastik/yoga. Efter morgenmaden er der en lille samling med en sang.
Vi tager i dag ud til den spændende kunstner landsby San Sperate, hvor vi kigger på husmalerierne og den enestående stenskulpturpark..Efter en guidet tur i komplekset kører vi til landsbyen Villasor. Vi vil besøge kunstneren Mariano i hans atelier og opleve en Launeddas koncert. Vi vil alle spise aftensmad sammen og spille og synge.
Dag 7
8.15 er der mulighed for morgengymnastik/yoga. Efter morgenmaden er der en lille samling med en sang. Vi kører ud til Nora og får en spændende rundvisning i en gammel romersk by. Herefter tager vi ind til Pula og spiser frokost. Eftermiddagen bruges på en af Sydsardiniens magiske bountystrande. Sidst på eftermiddagen kører vi hjem og hygger og spiser aftensmad på hotellet.
Dag 8
Efter morgenmaden pakker vi og kører til lufthavnen i Olbia, hvorfra vi flyver hjem 16.40.
Pris: 12.900 kr. inkluderer: Transport, Logi, Halvpension, og udflugter!
Prisen er pr. person i dobbeltværelse. Der er 800 kr. i tillæg for enkeltværelse.
Deltagerantal og tilmelding
Der kan højst være 16 deltagere og der skal mindst være 8 deltagere for at rejsen gennemføres. Der gives løbende orientering om antallet af deltagere, og så snart antallet er på 8 og derover gives der en hensigtserklæring om rejsens gennemførelse.
Ved tilmelding betales et depositum på 150o kr. - som returneres hvis rejsen ikke gennemføres.
Når du har sendt din tilmelding modtager du en mail med kontonummer, hvortil depositum overføres.
Du vil herefter modtage en mail med kvitering, og så vil du fortløbende blive orienteret om rejsens udvikling.
Restbeløbet opkræves ca. 8 uger før rejsen.
I nogle tilfælde er det nødvendigt at købe individuelle flybilletter tidligere end 8 uger før rejsen. Hvis dette er tilfældet vil restbeløbet blive opkrævet på dette tidspunkt.Efter indbetaling af restbeløbet vil afbud ikke medføre tilbagebetaling af det indbetalte, hvorfor vi anbefaler at tegne afbestillingsforsikring
Afbestillingsforsikring
Vær opmærksom på at du ved afbud senere end 8 uger før rejsen er forpligtet til at betale den fulde pris, da alle rejseudgifter er betalt på dette tidspunkt, hvorfor vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring.
Se evt. Europæiske rejseforsikring
Flybilletter, Boardingpas og Bagageregler
Kopi af flybilletter sendes pr. mail. Men for at gøre det let for dig mødes vi i lufthavnen, hvor jeg medbringer alle billetter og sørger for boardingpas.
Du må medbringe
1 stk. bagage på 20 kg.
1 stk håndbagage 45 x 36 x 20cm
se: Lufthansa
Hvis du ønsker at betale din rejse med Mastercard eller Visa, så kan du gøre det her: